Kære beboere i AAB afdeling 34.
Den første indkaldelse til årets ordinære afdelingsmøde er klar i BeboerWeb den 10.april 2024.
Det er kun den juridiske lejer af boligen, der har adgang til BeboerWeb. Information omkring afdelingsmødet bedes delt med øvrige myndige medlemmer af husstanden
Forslag og endelig indkaldelse
Forslag du ønsker behandlet på afdelingsmødet, skal være modtaget af afdelingsbestyrelsen senest den 24.april 2024. Skabelon til forslag er vedhæftet den mail, du modtager, hvis du har lagt din mailadresse i BeboerWeb, og kan findes i BeboerWeb sammen med indkaldelsen. Den endelige indkaldelse med bilag vil være klar i BeboerWeb den 1.maj 2024.
Du finder BeboerWeb ved at logge på boligbasen.aab.dk.
Når du er logget ind, skifter du status fra ”ansøger” til ”beboer” i toppen af bjælken på skærmen
Hvis du har glemt dit brugernavn eller kodeord
Tryk på feltet ”Jeg har glemt mit brugernavn eller kodeord”.
Så modtager du et link med dine brugeroplysninger på den e-mail, du har registreret i BeboerWeb.
Har du ikke registreret din e-mail i BeboerWeb
Hvis du endnu ikke har registreret din mail i BeboerWeb, kan du gøre det ved at klikke på den lille pil til højre for dit navn i bjælken øverst på siden. Under ”Mine indstillinger”, kan du tilføje mailadressen. Husk at gemme.
Hvis du har behov for hjælp til at komme på boligbasen.aab.dk / BeboerWeb, kan du få hjælp ved at skrive til aab@aab.dk
Som alternativ til BeboerWeb kan materialet rekvireres ved at kontakte afdelingsbestyrelsen på afdelingskontoret.
Venlig hilsen inspektør Lennart Bo Ravn |